Forside
Brancher|Ydelser|Løsninger|Erfagrupper|Kurser|Event|Job|Om os
HomeJob > Udvikling og karriere

      nicolai_schriver.jpg

Udvikling og karriere i EG

Udvikling og karriere – en naturlig del af alle job
Din viden er afgørende for vores fælles succes, og derfor ønsker vi at investere i dig.

I EG sigter vi mod, at alle har et udviklende og motiverende arbejdsliv. Udvikling og karriere skal forstås i bred forstand som noget, der går fremad og ikke bare opad. Udvikling og karriere handler om at udnytte sit fulde potentiale. Det handler om at have et arbejdsliv, hvor du kan udvikle dig i overensstemmelse med dine ønsker, talenter og bevidste prioriteringer. Og hvor du føler, at du kontinuerligt udvikler dig sammen med dygtige kolleger på spændende projekter. Udvikling og karriere kan forme sig som et forløb med jobskifte eller fordybelse og udvikling inden for rammerne af samme job – uanset om du ønsker at udvikle dig i specialist- eller lederrollen.

For at sikre en tæt kobling til EG’s forretningsstrategi og ikke mindst sætte handling bag dine ønsker og talenter gennemfører vi årlige udviklingssamtaler med systematisk opfølgning.


EG – stor og lille på én gang

EG rummer mange dimensioner og dermed mange muligheder. i EG Danmark er vi ikke mindre end 22 Forretningsenheder, der i hverdagen fungerer som selvstændige enheder, men med store muligheder for at skabe synergier på tværs for både kunden og EG. Samtidig finder du dedikerede datterselskaber som Utility og Data Inform, der har sat sig tungt på nicher og specialiseret sig inden for udvalgte områder. Her opstår den fleksibilitet, der kommer af at være “lille”, samtidig med at vores størrelse giver mange muligheder og tryghed. En karriere i EG kan byde på masser af udfordringer, og mulighederne stopper ikke ved grænsen. Med selskaber i Norge og Sverige er alle spor farbare.

Der er store muligheder i EG-koncernen – og alligevel finder du nærhed og engagement overalt.

“Jeg har i EG hele tiden haft muligheden for at bevæge mig i den retning, jeg gerne ville. Der er så mange karrieremuligheder. Jeg har selv taget initiativ til at ville udvikle mig – og dørene har åbnet sig. Mit fokus og min store interesse er på udviklingen af den forretningsmæssige side. Dette har ført mig til managementkonsulenterne i EG. Nøgleord i mit arbejde i dag er forretningsudvikling, procesoptimering, Lean, forandringsledelse og logistikoptimering. Min motivation og glæde hænger sammen med muligheden for at udvikle mig og gennem mit arbejde kunne skabe værdi og løfte potentialet i organisationer. Det bedste ved EG er kulturen og de værdier, der udgør fundamentet – kombineret med nogle utrolig kompetente kolleger, spændende opgaver og udfordringer samt udviklingsmulighederne.”
Nicolai Schriver
Managementkonsulent
FAKTA

Navn:
Nicolai Schriver

Alder:
35 år

Stilling:
Managementkonsulent

Uddannelse:
HD Informatik og cand.merc. i strategi og ledelse samt HA(jur.) – Handelshøj­skolen i Århus • Ansat i EG: Januar 2003.

Karriereforløb i EG:
Forretningskonsulent ASPECT4 Logistik. Certificeret forretningskonsulent. Managementkonsulent i EG.

Fritidsinteresser:
Roning, istandsætning af ny lejlighed, sang og guitarspil – skabe ro og balance ved at kunne trække stikket fuldstændig ud.

EG - Landsdækkende tlf.: 70 13 22 11 - Fax: 70 13 22 99 - E-mail: eg@eg.dk

Juridisk information - Behandling af data - Tilmeld dig vores nyhedsmail