Innovationsprisen 2024
31. januar 2024

EG's LCA-app indstillet til Innovationsprisen

EG Sigma's nye LCA-beregner er med i kapløbet om at vinde Innovationsprisen 2024, der bliver uddelt den 5. marts på Energiforum 2024.

Tilbuds- og kalkulationsværktøjet EG Sigma blev i 2023 udvidet med en app, der kan beregne byggematerialers CO2-aftryk sammen med prisen på et projekt. Altså kalkulerer du i ét værktøj, hvor du har styr på både pris og CO2.

Alle kan nu klimaberegne

EG's LCA-app bliver indstillet til prisen, fordi appen bidrager til at gøre arbejdet nemmere og bedre i forhold til grøn omstilling og bæredygtigt byggeri. Så nemt at alle kan klimaberegne. Det er EG Construction, der har udviklet løsningen til byggebranchen.

Jeg kan godt lide dens overskuelighed og enkelhed. Vores kalkulationer udføres af normale brugere. De skal kunne se de forskellige muligheder mellem pris og CO2 og træffe effektfulde beslutninger Morten Hougaard Hansen, tilbudsansvarlig, VAM A/S

 

Byggebranchen bruger for mange ressourcer

40 procent af vores CO2-udledning kommer fra bygge- og anlægsbranchen. LCA står for livscyklusanalyse, og netop den type analyser blev et krav i Danmark sidste år. I vores byggelov er indført, at vi skal beregne CO2-belastningen per m2 i alt nybyggeri. Det har allerede sat en ny dagsorden for, hvordan vi producerer og forbruger klimabelastende materialer som fx beton og stål.

Tre bliver nomineret i det endelige felt

I alt 10 kandidater er indstillet til Innovationsprisen. Ud af dem bliver tre nomineret den 8. februar. Den endelige vinder bliver valgt af et fagpanel den 5. marts kl. 16.30 på Energiforum 2024.

Energiforum Danmark står bag prisuddelingen. Det er et forum for professionel sparring og formidling af løsninger, der varigt kan reducere energiforbruget.

Se mere EG Sigma LCA-beregneren her