EG Construction til messe på Island
15. april 2024

EG er med på Island til Verk og vit-messen om fremtidens byggeri

EG Ajour, byggeriets platform til samarbejde, bliver fremhævet på EG Construction-standen på den islandske byggemesse fra 18.-21. april. Nyt er, at også EG Sigma bliver præsenteret i Island.

EG Ajour har i mange år været et populært projektværktøj i Island. En platform med moduler, der gør det nemt at samarbejde og effektivt styre faserne i et byggeprojekt - fra start til slut. Som noget nyt bliver EG Sigma præsenteret.

"I år tager vi også kalkulationsværktøjet EG Sigma med. Det er et stærkt produkt, som mange af vores kunder kan få glæde af", siger Asmus Ditlev Larsen, der er Senior Manager i EG Construction.

Vi tror på, at kalkulationssystemer også kan bidrage med effektivitet og kvalitet i digitaliseringen af byggeriet i Island. Derfor ser vi enormt meget frem til at præsentere EG Sigma Asmus Ditlev Larsen, Senior Manager, EG Construction


"Island er - og har altid været - en stor del af EG Ajour. Vi har opnået en stor udbredelse i landet med vores dygtige partner, Ajour Island. De sikrer en høj faglighed inden for digitaliseringen af byggeriet i Island, som vi alle kan være rigtig stolte af".

På byggemessen kan du udover EG Ajour se:
EG Sigma - De professionelles brugervenlige værktøj til kalkulation og tilbud
EG Collab - Platform til projektstyring. Strømliner datagrundlaget. Med ny integration til EG Sigma
EG TraceTool - Effektiv værktøjsstyring - holder styr på alt materiel

Verk & Vit-messen er en unik mulighed for at udforske fremtidens byggeri og planlægning.

Er du interesseret i at være på forkant med udviklingen inden for byggeri, kommunal planlægning og offentlige arbejder? Så er messen noget for dig.


100 udstillere og nyeste byggetrends

Uanset om du er entreprenør, ingeniør, planlægger eller bare nysgerrig på fremtiden inden for byggeriet, vil Verk og vit 2024 være et besøg værd.
Blandt de ca. 100 udstillere finder du alt fra byggeentreprenører, rådgivnings- og ingeniørfirmaer til software og udlejning af materiel.


Største brancheevent på Island

Verk og vit er en helt særlig begivenhed. I 2022 tiltrak messen omkring 25.000 besøgende og var det den største begivenhed af sin art, der nogensinde er blevet afholdt på Island. Messen bliver afholdt i Reykjavik fra den 18. til den 21. april 2024.

Se mere om EG Ajour