TraceTool - Assens kommune
18. september 2020

Har du styr på værktøjet, mester?

Hvor f….. er boremaskinen?

Du kender det sikkert. Du står og skal bruge et stykke værktøj, og 'nogen' i firmaet har lånt det. Men hvem er gået med det, og hvor er det?

Faktisk kan du slippe for at spilde din tid på at lede efter forsvundet værktøj.
Det kan du med TraceTool fra EG, der er en effektiv digital værktøjsstyring - og du vil kunne spare tid hver dag.

Har fået styr på alt materiel

Du kan fx gøre som Entreprenørgården i Assens, der står for de kommunale drifts- og anlægsopgaver og derfor har et stort lager med værktøj og maskiner. Her har de fået styr på alt deres materiel med TraceTool. Lige fra boremaskiner til store entreprenørmaskiner:

- TraceTool 'spor værktøjet' fortæller mig helt præcist, hvor værktøjerne er, og hvad status er, også i forhold til serviceeftersyn, fortæller Mogens J. Pedersen, lagermedarbejder på Entreprenørgården.

Der er tjek på alt værktøj og alle maskiner i ét system. Det giver en nemmere hverdag for de tømrere, smede og gartnere, der bruger materiellet.

Scan selv værktøjet

TraceTool er et intelligent it-program, der giver overblik over værktøjet og er nemt at bruge. Medarbejderne scanner selv det værktøj, de skal bruge med deres smartphone eller en scannerstation. Scanneren kan stå på værkstedet eller ude på byggepladsen. Det fungerer med stregkoder, hvor værktøjet bliver registreret online.

Byt nemt med en kollega

Som mester kan du let slå op på skærmen og se, hvem der har et bestemt værktøj eller en bestemt maskine, og hvor det befinder sig. Det gør, at du nemt kan overskue og hjælpe, hvis medarbejdere fx skal bytte værktøj ude på en plads.

Sikrer at du overholder servicekrav

- Noget af det bedste er, at TraceTool-systemet hjælper til, at vi overholder lovens krav om eftersyn på fx elværktøj og stiger, som kan være svært at have tjek på. Det er vigtigt for sikkerheden.

Mogens J. Pedersen på Entreprenørgården printer små labels ud med stregkoder og sætter dem på de enkelte værktøjer. Han får automatisk en reminder, når det er tid til service. Derfor bliver maskiner og værktøj vedligeholdt lovpligtigt korrekt.

- Så med TraceTool har jeg det hele samlet, og jeg ved, at jeg ikke glemmer noget. Det giver overblik og mindre stress, siger Mogens J. Pedersen.


Nem værktøjsstyring med TraceTool fra EG A/S

  • Minimerer svind af værktøj og materiel
  • Giver overblik og frigiver tid
  • Automatiske remindere ved serviceeftersyn
  • Driftsudgift fra kun 1 kr. per medarbejder per dag

Se videoen: Sådan holder Entreprenørgården styr på deres materiel