Holm & Eistrup Entreprise ApS
03. december 2020

Nomineret håndværker valgte it fra starten

Fynsk murerfirma er med i opløbet om at vinde titlen som Danmarks mest it-modne håndværksvirksomhed. EG One har været en hjørnesten i firmaet siden starten i 2017.

- EG One gør det meget nemt at være håndværksmester, siger murermester Ulrik Holm Rasmussen om it-systemet, der har sparet meget tid og mange penge i Holm & Eistrup Entreprise ApS, siden firmaet blev etableret i Aarup på Fyn for tre år siden.

Murerfirmaet er i finalen i et stærkt felt af 25 nominerede, som er valgt ud blandt 200 firmaer i konkurrencen om at blive mest it-modne håndværkervirksomhed. Kun de firmaer, der er allerbedst til at udnytte it-fordelene er med i opløbet.

- Vores håndværkere taster deres timer på telefonen og registrerer materialer. De bliver sendt direkte ind i systemet på ordren, og så går det hele derfra, forklarer Ulrik Holm Rasmussen.

- Vi følger med i forbrug, dækningsbidrag, og hvor langt vi er, når vi skal lave en stadesopgørelse. Derefter kan vi føre det over i EG Lønservice, og så er der lavet løn. Det er utrolig simpelt.

Væk fra skrivebordet

Holm & Eistrup er en ung virksomhed med 10 ansatte, der udfører alt murerarbejde i hele landet. De to murermestre, Ulrik Holm Rasmussen og Casper Eistrup Frederiksen, der stiftede firmaet, gik efter én ting, da de skulle vælge it-system: Det skulle være nemt at bruge.

Systemet skulle også sikre dem tid til kunderne og håndværket - i stedet for at bruge tiden bag skrivebordet med administrative opgaver.
Det fik de med EG One, som de har suppleret med EG Visual Kalkulation til tilbudsberegning og EG Lønservice til lønbehandling.

It øger effektiviteten

- Det er meget overskueligt og nemt for svendene at bruge, siger Ulrik Holm Rasmussen.

I firmaet bruger de EG One til al administration, sagsstyring og tids- og materialeregistrering. EG One fungerer sammen med EG Lønservice, og det betyder, at lønnen kan laves på et øjeblik med enkle arbejdsgange. Det sparer tid og øger effektiviteten.

Konkurrencen for de it-parate håndværkere

Holm & Eistrup ligger solidt i feltet med i alt 25 nominerede håndværksvirksomheder, hvor over halvdelen har en it-løsning fra EG.
Firmaet vandt i 2018 i kategorien Administration. Der dystes i kategorierne Tilbudsgivning, Planlægning, Udførelse, Aflevering og Administration. Vinderne bliver bedømt på, om de it-værktøjer, firmaet har implementeret passer til medarbejderne og deres arbejdsprocesser, og om firmaet formår at udnytte it-fordelene i den daglige drift.

Konkurrencen om at blive Danmarks mest it-modne håndværksvirksomhed afgøres sidst på året. For syvende år i træk kårer fagbladene Mester Tidende og Licitationen-Byggeriets Dagblad vinderne sammen med et dommerpanel med repræsentanter fra dansk byggeri.